Jeg var først lidt usikker på projektet, for jeg tænkte: Er mit liv virkelig interessant nok til en bog? Men Lars sagde, at bogen ikke bare skulle handle om mig. Den skulle handle om, hvad det er, jeg kommer fra, og hvad jeg har givet videre. Og på den måde være et opslagsværk for mine børn, børnebørn og oldebørn længe efter, at jeg er væk, når de måske gerne vil lære deres rødder lidt bedre at kende. Bogen skulle derfor ikke kun være min biografi, men et stykke slægtshistorie. Og det er præcis, hvad den er blevet. Men den er også blevet en anledning for mig til at mindes og reflektere over mit liv. Et slags foreløbigt punktum, som jeg er rigtig stolt af.
Så tusind tak for den mulighed, Lars. Jeg kan varmt anbefale andre at gøre det samme.